Lavt indtag af zink og risiko for Crohns

Lavt indtag af zink og risiko for Crohns

Lavt indtag af zink og risiko for Crohns

Hvad er din zinkstatus?

Zink er vigtig for vores immunforsvar, vækst og reparation af vores væv, f.eks. vores væv i tarmen eller et sår på huden.

Det betyder også, at zink kan have indflydelse på at beskytte os mod udviklingen af nogle typer af sygdomme, f.eks. en inflammatorisk tarmsygdom som Crohn’s. Data fra større kohortestudier (1,2) viser, at folk som udviklede Crohn’s havde et lavere indtag af zink gennem kosten. Dem, som havde et højere dagligt indtag af zink gennem kosten havde mindre risiko for udvikling af Crohn’s. Den lavere risiko for at udvikle Crohn’s viste sig ved et dagligt indtag af zink på op mod 15 mg (hvilket er ovre de nordiske anbefalinger (NNR) for et dagligt behov for zink på hhv. 7 mg for kvinder og 9 mg for mænd). Over de 15 mg dagligt så man ikke yderligere reduceret risiko for udvikling af Crohn’s.

Det betyder altså muligvis, at de daglige minimumsniveauer for vitaminer og mineraler ikke altid er tilstrækkelige til at beskytte os ligeså grundigt som et lidt højere niveau i nogle tilfælde kan være det. Det betyder dog også, at ekstremer ikke er hverken godt eller nødvendigt! Du vil gerne ramme ”the sweet spot” – hverken for meget eller for lidt.

Så hvor kan du finde zink i kosten? Blandt andet hér: Cirka-mængder pr. 100 gram: Østers (80 mg), krabbe (11 mg), kakaobønner (10 mg), æggeblomme (7 mg), sesamfrø (5 mg).

Får du dækket dit daglige zink-behov?

Referencer:
1. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5156337/
2. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32467505/