Hvad fodrer du din tarmflora med?
Hvad fodrer du din tarmflora med?
Hvad fodrer du din tarmflora med?
Det er lidt ligesom enhver anden produktion. Du tilfører noget, f.eks. til en maskine, som skal give et resultat. Men resultatet afhænger naturligvis af, hvad du har tilført maskinen.
Tilfører du ærgerlige komponenter, er der større sandsynlighed for, at du får et ærgerligt slutprodukt, fremfor et stærkt og robust et af slagsen. Din tarmflora ligeså. Tilfører du ærgerlige madvarer, som er raffinerede og forarbejdede, fyldt med tilsat sukker og dårlige, ødelagte planteolier, brankestoffer og alskens andre skadelige stoffer, som er frataget deres oprindelige indhold af vitaminer og mineraler, og i øvrigt ellers naturlige fordeling af næringsstoffer – ja, så bliver resultatet af tarmfloraen også mere et ærgerligt af slagsen, end et stærkt og robust.
Kosten er én af de vigtigste faktorer for, hvordan vores tarmflora har det. En kost rig på planter, herunder grøntsager, frugter, bær, bælgfrugter, te (og andre polyfenoler/plantestoffer), nødder, kerner, frø m.m. er en kost, som stimulerer produktionen af gode og inflammationssænkende stoffer i tarmen. Modsat en typisk vestlig kost rig på raffinerede og animalske madvarer, som indeholder masser af kedelige elementer (nævnt ovenfor) – for her producerer tarmfloraen ikke ligeså favorable stoffer, men i stedet mere inflammationsfremmende og skadelige stoffer.
Ikke at der nødvendigvis er noget i vejen med uforarbejdede animalske fødevarer af god kvalitet i små eller moderate mængder, men det er ikke dét en typisk vestlig kost udmærker sig med, desværre.
Et godt resultat kræver et godt råmateriale. Også når det gælder din tarmflora – og nå ja, ALT det som din tarmflora påvirker ved din generelle sundhed. Og det er meget, skulle vi hilse og sige.
Kilde til billede og tekst: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7279363/